ALTER BRIDGE + LIKE A STORM + LIVING COLOUR
FALCONER SALEN
21.11.17
Af: Dahlstrøm
Foto: Baden Photo
Like A Storm
Like A Storm kommer fra New Zealand, hvilket blev tydeliggjort af første nummer ”Chaos”, hvor forsanger Chris Brooks spillede introen på en didgeridoo. Det er sgu god stil og god lir, at en velskåret herre stiller sig op og blæser i et gigantisk fallos symbol. Chris Brooks har ikke verdens bedste stemme, men han kompenserer meget fornemt med sin energi på scenen og sin intensitet i stemmen. Jeg var ikke i tvivl om at han mente, hvad han sang og det var ikke glade tekster. Den unge mand og hans band fortsatte med ”Never Surrender”, ”Become The Enemy” og ”Wish You Hell”, alle spillet hårdt og vredt. Et AC/DC cover ”TNT” fulgte op inden bandet sluttede en rigtig god koncert af med ”Love The Way You Hate Me” og endnu en omgang med didgeridoo. Koncerten havde det meste man kunne ønske sig, bortset fra længde. Like A Storm satte en flot hård standard.
Living Colour
Det store band fra 80’erne stod så på menuen. Deres fusionsmusik af metal, funk og jazz er en perfekt måde at starte en fest på. De nu aldrende herrer var klædt på til fest, med farver på tøjet som jeg ikke ofte ser. Ligesom musikken og tøjet, er deres liveshow også anderledes. Det er fantastisk at se, at de holder en fest, for sig selv og publikum. De smiler sgu og de griner og er knap så heavy metal alvorlige, som jeg er vant til at se. De lagde ud med ”Middle Man”, som med sin funky tab bass satte gang i festen. Jeg elsker den slags, så jeg er nok nem at gøre glad og glad var jeg igennem hele koncerten. Højdepunkterne var mange, men jeg vil fremhæve ”Love Rears Its Ugly Head”, som kun kan få Red Hot Chli Peppers til at blive røde af misundelse. I modsætning til dem har Living Colour en forsanger der virkelig kan synge live, med kraft og sjæl. Den nye sang ”Who Shot Ya” var ligeledes fremragende. Hvordan man kan lave et halvtrist rap nummer om til et så lækkert og intenst nummer, er mig en gåde, men det kunne Living Colour. Midt i showet fik vi en forlænget version a Blurs ”Song 2”, som i mine øjne er et sindssygt fedt nummer. En god koncert sluttede med hittet ”Cult Of Personality” og The Clash coveret ”Should I Stay Or Should I Go”. En perfekt opvarmning til Alter Bridge, ikke mindst fordi jeg så Living Colour med at spastisk lammet herre, der om nogen gav den gas. Hans glæde ved musikken smittede og jeg var sgu lidt høj af glæde allerede inden Myles Kennedy og Mark Tremonti gik på scenen. Ja ja lyden til Living Colour var ikke perfekt men vi festede alligevel.
Alter Bridge
Det var femte gang jeg så Alter Bridge. De foregående fire koncerter har alle været gode oplevelser, ellers vender jeg jo ikke tilbage en femte gang. Det spændende ved at komme til koncerten er ikke at høre om bandet er godt eller om Myles Kennedy fortsat kan synge trusserne af kvinderne og undertegnede. Det spændende er at høre om de nye sange fra det nye album holder vand live. Denne koncert skulle hurtigt vise sig at være den bedste jeg har set meget længe. Det var Alter Bridge i absolut hopla og efter en smule lydproblemer i starten tog koncerten hurtigt fart. Kæmpe store rocknumre som ”Addicfed To Pain”, ”Metallingus”, ”Broken Wings”, ”Open Your Eyes”, ”Rise Today” og ”Blackbird” blev spillet med sublimt samspil hvor især Tremonti havde en aften med overskud. Myles sang som sædvanlig med overbevisning og på enkelte sange sang han bedre end jeg har hørt før. Det hjælper altid når lyden var så god, at man kunne høre lyrikken. Det var også et meget medlevende publikum der skrålede med på omkvædene, hvor især ”Blackbird” var mindeværdig. Midt i koncerten sang Myles Kennedy og Corey Glover en akustisk version af ”Hallelujah” for at hylde afdøde Leonard Cohen. Den sang blev desværre ikke så mindeværdig da især Corey Glover fik overfraseret i en grad så Beyonce var rystet. Myles Kennedy blev i det akustiske hjørne og gav, sammen med publikum, en meget smuk ”Watch Over You”. Inden koncerten, var fokus på de nye numre. De spillede desværre ikke så mange. Vi måtte lade os nøje med ”Island Of Fools”, ”My Champion”, ”The Writing On The Wall” og slutteligt ”Show Me A Leader”. Af de nye sange var det kun en der imponerede. ”Show Me A Leader” bliver en Alter Bridge klassiker på højde med alle de andre hits. Alter Bridge sluttede af med ”Rise Today” hvor Corey Glover igen hjalp til. Da koncerten var slut snakkede jeg med et par gutter der ikke var helt tilfredse med lyden. Jeg fortalte at det var klart den bedste Alter Bridge koncert jeg havde overværet og at lyden hvor jeg stod var forbedret i løbet af koncerten. Efter lidt hyggelig snak blev vi enige om at være uenige. Det var en sublim koncert i mine øjne.
