GODS AMONG MACHINES + ARTILLERY
HIGH VOLTAGE, KØBENHAVN
26.11.2016
Foto og tekst: Thomas Thomsen
High Voltage tyvstartede første søndag i advent, da Gods Among Machines kørte pionererne inden for dansk thrash metal – Artillery – i stilling til midnatsmesse.
Sygdom fik tidligere på dagen svenske Kent til, at aflyse deres afskedskoncert i Forum lørdag aften. Svigtende helbred var Gods Among Machines og Artillery også ramt af. Men det fik dem ikke til at aflyse. For sygdom skal spilles, synges væk og headbanges væk.
GODS AMONG MACHINES
Kendskabet til Gods Among Machines er af gode grunde måske begrænset blandt det danske musikpublikum. De fandt sammen hen over sommeren i 2015. De har ikke skyggen af albums i bagagen – endnu. Deres antal af koncerter er til tælle for selv et førskolebarn. To sange – ”Payback” og ”Break It” – er hvad der er tilgængeligt på world wide web. Og det er det.
Forventningsfulde, spændte og opsatte på at vise det fremmødte publikum deres evner, indtog kvartetten – forsanger Anders Petersen, bassist Lasse Nice, guitarist Martin Munk Nielsen og trommeslager Morten Over Lehn – den intime scene på High Voltage.
“Payback” sparkede små 45 minutters spilletid i gang og det blev samlet set en ganske velspillet halvleg inden pauseteen kaldte.
Forsanger Anders Petersen var ramt af en virus på stemmebåndet og det kunne desværre høres. At det måske også hæmmede en frigjort sceneoptræden fra hans side er et godt spørgsmål. Men der manglede publikumskontrakt og løssluppenhed fra hans side. Men for fanden – at stille op og synge med en halvsløj stemme – kalder modsat også på lidt respekt.
”Stand Up And Die”, “Break It”, “Scream For Absolution”, “Volcano” var i min bog særligt iørefaldende.
”Stand Up And Die” med sin fede trommeindledning i skøn forening med bas og guitar. Hertil et vellydende mellemspil og temposkift undervejs. “Break It” der med en motorsavsskærende Rammstein lyd blev kvitteret med slipsklædt luftguitar. Det lød kraftedderme godt. “Scream For Absolution”, hvor trommer og bas var i centrum som indledning. “Volcano” hvor bassen kunne høres selv under guitarsoloen var fedt. Og sidst men ikke mindst “Ready To Betray”, hvor afslutningen på vellydende vis blev trukket ud og gik langsommere og langsommere som en hypnose.
Generelt var der tyngde, saft og kraft i trommespillet. Guitarlyden var fræsende og soloerne vellydende. Og bassen kunne høres hele vejen igennem.
Gods Among Machines kørte Artillery i stilling til anden halvleg på vellykket vis. Jeg ser frem til at høre mere til dem og ser potentiale i deres musik.
ARTILLERY
Artillery kalder vist ikke på yderligere introduktion. Pionererne inden for dansk thrash metal er nok det rette mærkat at smide efter dem. Og hvis man var i tvivl om hvem de er herskede der ingen tvivl da sidste tone havde lydt.
Som en hvirvelvind indtog de scenen og så sig ikke tilbage da de først satte i gang. Der var fart over feltet fra start til slut. Trods en feberramt Michael Stützer var der ikke meget slinger i valsen.
“In Defiance Of Conformity” og “Legions” skød ballet i gang. Og så var publikum lige som varmet op.
Trommeslager Joshua Madsen fik trommerne til at ryge, som en bil der havde tilbagelagt distancen fra Skagen til Gedser med speederen i bund uden pauser. Og så sad han der bag gryderne med det forbløffende overskud og smed det ene smil efter det andet ud til publikum.
På guitar og bas fulgte Rune Gangelhof og Tobias Nefer trop og lod fingrene gøre arbejdet så selv den hurtigste sekretær ikke kunne følge med på tasterne. Den ene med langt skæg grænsende til at vikle sig ind i strengene og den gemt bag lange mørke lokker der blev luftet så svedperlerne fløj rundt om ørerne på de nærmeste.
Forsanger Michael Bastholm Dahl sang som fuglene synger. Og hvis han ikke fangede publikum med hans vokal skulle han blot svinge hans lange hårlokker ud over scenen og hive fangsten i land.
Feber eller ej. Så fornemmede man ikke meget sygdom over guitarist Michael Stützer. En lille mand, men med så meget fylde på en scene.
Noter kunne være noter. Hvorfor helvede spilde tid på at skrive små notater. Resultat. Ingen noter.
”10.000 Devils” var der ikke på High Voltage. Men dem der var dukket op fik musikalske slag. Musikalske slag som automatisk fik hovederne til at bevæge sig i taktfaste bevægelser. Et publikum der kvittede hvert eneste nummer med begejstring.
Ja, jeg bliver sgu helt flov over at kundgøre, at det var første gang jeg så Artillery live. En større fortrydelse skal jeg lede længe efter. Men det er bestemt ikke sidste gang jeg har hørt dem.
Det spillede de:
Gods Among Machines:
Payback
Ashes
Stand Up And Die
Break It
Scream For Absolution
Murder
The Crime
Volcano
Ready To Betray
Artillery:
In Defiance Of Conformity
Legions
Into The Universe
The Challenge
10.000 Devils
Live By The Scythe
By Inheritance
Deeds Of Darkness
The Allmighty
Khomoniac
The Eternal War
Terror Squad
