Amon Amarth er konger af Norden.

AMON AMARTH + BEHEMOTH + GRAND MAGUS
STORE VEGA, København
18.12.17
Af Thomas Dahlstrøm Larsen
Foto: Joachim V. Vilstrup

Jeg skulle for første gang lytte til Store Vegas nye anlæg. Jeg håber ikke at mine ører er ved at være så gamle, at jeg ikke længere kan skelne mellem god og dårlig lyd. Denne koncert havde i mine ører perfekt lyd så Store Vega skal lige have en ordentlig omgang ros sammen med lydmændene.

Grand Magus
Med store navne som Behemoth og Amon Amarth i vente, er det måske en overraskelse, at jeg havde set mest frem til Grand Magus. Deres seneste album sidder lige i skabet og jeg glædede mig til at høre om bandet kunne spille Store Vega op live. Da svenskerne entrerede Store Vegas scene var der allerede godt fyldt op i salen. De blev budt ordentligt velkommen med høje råb og en helvedes masse hænder i vejret. Det var sgu fedt at se at publikum tog godt imod opvarmningen, det er ikke for sjældent at det modsatte sker. Grand Magus levede fuldt op til mine og tilsyneladende også resten af publikums forventninger. Fra start til slut var det 1-2-3 rock’n’roll med en usandsynlig veloplagt JB Christofferson i front. Den mand kan sgu synge og med sin kraftige maskuline og let hæse stemme imponerede han alle koncertgængere. Godt støttet af ”Fox” med hans blanding af blues og metal basgange og trommeslager ”Ludde” var det et lækkert bekendtskab. Lækkerierne var mange og heriblandt skal ”Iron Will” og ”Hammer Of The North” nævnes. På sing-a-long delen af ”Hammer Of The North” deltog Johan Hegg fra Amon Amarth og han fik vores oooooh ooooooooh til at lyde meget højt og smukt. Grand Magus var pisse hamrende gode og jeg ville gerne have haft mere, men når Behemoth står og venter må man vige sin plads.

Behemoth
Lad det være sagt med det samme, Behemoth er på grænsen af min musiksmag og jeg var mestendels kommet for at se Grand Magus og Amon Amarth. Ikke desto mindre stod de her foran mig og så må jeg jo forholde mig til mine egne ”mangler” og give dem en chance. Det var ligeså voldsomt som frygtet og deres voldsomme udtryk fik min puls op. Jeg er glad for at det ikke var en tre timers koncert, for så er jeg ikke sikker på at jeg ville være nået igennem. Jeg tænkte allerede på en indtryks pause efter halvdelen af deres numre. Men jeg blev og jeg holdt ud. Til trods for at det ikke er mine favoritter, må jeg indrømme at det mørke univers som Behemoth inviterer til er fængende og fængslende. Deres brutale lyd og deres sceneshow er ligesom at hoppe ned i kanin hullet og komme til en anden verden. Behemoth leverede en så overbevisende koncert at jeg var glad for at komme op af hullet. For mig flød numrene ud i hinanden og blev til en brutal total oplevelse. Det der stod frem efter koncerten var den helt sublime performance af trommeslageren. Inferno kunne spille så smukt, voldsomt og præcist at man stod måbende tilbage. Det vilde ved ham var at han slet ikke så anstrengt ud. Benene kørte løs på manden men med en mærkelig ro som om det gik i slowmotion. Helt vildt. Jeg tager gerne til en Behemoth koncert mere, men jeg skal huske mine beroligende piller, så jeg ikke er halvt slået ihjel efter koncerten. Behemoth var på alle fronter frygtelig Imponerende.

Amon Amarth
Det var den sidste koncert på touren og det skulle fejres. Amon Amarth beviste at de er et af de bedste livebands på kloden. Helt fra første riff og til slut var det verdensklasse. Første nummer var ørehængeren ”The Pursuit Of Vikings” som gik lige ind hos publikum. Sådan skal en koncert startes, med et velkendt nummer som får gang i tingene. Ikke noget fis med et nyt nummer som få kender, næe nej, vi starter ud med the shit. Johan Hegg har styr på sine fans så når han gestikulerer eller fortæller hvad han vil have gør fansene nøjagtig som han ønsker. Denne dynamik gør det svært underholdende at være til Amon Amarth koncert. Sammen med det teatralske på scenen udgør dynamikken en ægte vikingekoncert. Koncerten var et mesterstykke i fed musik, teater og crowdcontrol. Alle 17 sange sad lige i skabet om end noget var federe end andet. Forstået på den måde at alle sangene var rigtig rigtig rigtig fede og så var der sange der var så gode at superlativer er svære at finde. For mig lå de absolutte højdepunkter i ”The Pursuit Of Vikings”, ”Death In Fire”, ”Guardians Of Asgaard” og ”Raise Your Horns” hvor Johan drak en monster skål med publikum. Her dagen efter koncerten er ord svære at finde andet end at det var fantastisk men det ord dækker ikke særligt meget, men i må nøjes.

Setlist:
The Pursuit of Vikings
As Loke Falls
First Kill
The Way of Vikings
At Dawn’s First Light
Cry of the Black Birds
Deceiver of the Gods
On a Sea of Blood
Destroyer of the Universe
Death in Fire
One Thousand Burning Arrows
Father of the Wolf
Runes to My Memory
War of the Gods
Raise Your Horns
Guardians of Asgaard
Twilight of the Thunder God

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *