THE DILLINGER ESCAPE PLAN OG TVIVLER
VOXHAL, AARHUS
01.02.17
Af Anders Nygaard
Foto: Kim Song Sternkopf HeartMatter Artworks
Tvivler
Danske Tvivler havde fået æren som opvarmningsband ved to af Dillingers i alt tre danske koncerter. En ære der overraskede i hvert fald mig, ikke mindst fordi jeg aldrig tidligere havde stiftet bekendtskab med Tvivler, men også en ære som de ikke desto mindre levede op til med både bravur og til stående applaus og ug.
Salen var ikke just stuvende fuld, men en pæn flok samledes hurtigt foran scenen, da Tvivler gik på, og koncerten igennem voksede skaren og temperaturen støt. Hæs og gyngende punk strømmede fra først til sidst over scenekanten, og Tvivler tog med kyshånd imod muligheden for at underholde det delvist uvante publikum. Kort inde i sættet inviterede Tvivler publikum tættere på scenen. Den invitation tog enkelte imod, og Tvivler kvitterede med en gigantisk energiudladning. Det voldsomme energiniveau kendetegnede i det hele taget Tvivlers optræden på Voxhall onsdag aften, men lige så vigtigt er det, at vi her har at gøre med et band, som har styr på de gode, og til tider kaotiske, temposkift, og det er en vigtig del af oplevelsen.
Alle bandmedlemmer leverede onsdag aften varen. Med sine alsidige og stemningsopbyggende galoprytmer stod trommeslager Morten Clausen dog for mig frem som en særligt positiv oplevelse.
The Dillinger Escape Plan
The Dillinger Escape Plan er en gigant i en meget lille og ofte overset arena. Mathcore (hvis det egentlig er en genre) er ambitionen om orden i kaos, og The Dillinger Escape Plan har som kun få andre formået at føre den ambition ud i livet. Det er på den møde lykkes dem at skabe nærmest mainstream opmærksomhed, omkring en genre der ellers ofte kun tiltaler de få, og af samme grund lød der et globalt ramaskrig, da de inden indeværende tourné annoncerede deres forestående opløsning. Som det så ofte sker, når stil- og genreskabende bands går i opløsning, så mangedobles interessen, og det har umiddelbart også været tilfældet med The Dillinger Escape Plan, der ellers, hvis man må være så fræk, virker til at have opbrugt en del af det enorme kreative talent, der ellers altid har kendetegnet bandet. Med andre ord så får man, når man lytter til bandets seneste plade, følelsen af et band, der har strakt sig så langt som overhovedet muligt inden for en forholdsvist smal musikalsk ramme, og derfor giver det rent kunstnerisk god mening at trække stikket nu. Der er en hvis værdighed i at forlade bygningen på den måde, og heldigvis er The Dillinger Escape Plan stadig et af klodens bedste live bands. Et imponerende antal mennesker, ugedagen tagen i betragtning, var da også mødt op for at overvære afskeden på Voxhall, og i et inferno af lys og lyd leverede The Dillinger Escape Plan et af årets foreløbige musikalske højdepunkter. Fra det øjeblik Greg Puciato stormede på scenen iført vinterjakke, til han knap halvanden time senere forlod samme scene iført en alt for lang og moderigtig t-shirt, var energiniveauet skruet helt op. Alle bandmedlemmer kastede sig som forventet rundt på scenen, men selv 20 år inde i karrieren er der stadig noget instinktivt og improvisatorisk over de fem musikeres ageren, og det smittede af på publikum. Band, publikum, stroboskoplys, sved, spyt og snot smeltede sammen, og tiden fløj afsted. Set listen var god og blandet, og højdepunkterne bestod blandt andet af Black Bubblegum, Milk Lizard og Sugar Coated Sour.
Selvom onsdag aften på Voxhall muligvis bare var endnu en dag på kontoret for The Dillinger Escape Plan, så efterlod de et varigt og værdigt sidste indtryk. Som studieband har de nået det, de skal. Som live band slutter de på den absolutte top. Mon ikke vi ser en gendannelse om senest en halv snes år.
