METALLICA + I’LL BE DAMNED
ROYAL ARENA, KØBENHAVN
07.02.2017
Af Stephen Rocky Skriver
Fot: john-son
”Atlas, Rise” hedder et af de nye Metallica numre, fra den hårdtslående skive Hardwired… to Self-Destruct. Tirsdag aften i Royal Arena var det ’Metallica, Rise!’ for James Hetfield havde rejst sig fra fredagens sygdom og sammen med resten af Metallica, var de i den grad klar til at tage revanche fra fredagens ’Sick-and-lidt-sløj’ start, som nogle anmeldere havde hostet op med.
Spørgsmålet var, kunne betonfundamentet i den nye københavner arena holde til et metal lydtryk på størrelse med en Boeing 747, hvis den skulle lande midt i Royal Arena? Kunne Metallicas fire modne mænd holde gang i de 15.666 fans i et par timer på en sen tirsdag aften? Ventetiden i salen blev brugt til at tjekke iPhonen med et direkte link til Metallicas ’warm up room backstage’, hvor jeg kunne høre James stemme var ok, guitarerne var stemt og humøret højt.
Kort før kl. 22 blev vi sparket i gang med et Metallica, der var spændt op til metal lir med en ny sætliste i forhold til fredagens show. Med trommestikker som køller slog Lars Ulrich gryderne så tight, at skabet blev sat på plads i Rock’n’Royal Arena med en brutal start fra ”Hardwired”, ”Creeping Death” og ”For Whom the Bell Tolls”. Lars fortsatte hårdt, hurtigt og underholdende på sine trommer hele aftenen og bevidste, at han stadig er et vigtigt omdrejningspunkt i et af verdens største heavy metal bands. Sammen med Metallica lokomotivet leverede de alle et hektisk tight spillende thrash sæt på 15 sange i to timers tid. James var råt og godt syngende igen, Kirk spillede sine guitar soloer cool og Robert ’the bas monkey’ buldrede metal toget til endestationen, hvor vi fik en livsbekræftende live version af det fænomenale instrumentalnummer ”Orion”, sejtrækkende udgaver af ”Master of Puppets”, “Fade to Black” og thrash metal klassikkerne “Seek & Destroy” og ”Whiplash” hentet fra debupladen Kill’Em All fra 1983.
Lydtrykket kunne mærkes i kroppen og ses på håret, der til tider blev blæst tilbage fra de store højttalere overalt i arenaen. En helkropsoplevelse som heavy metal skal være. Det hele sluttede på smukkeste vis med fællessang til de kendte metal hymner ”Nothing Else Matters” og godnat visen “Enter Sandman” fra The Black Album. Vi kunne gå ud i nattefrosten og synge ’Exit, light – Enter, night, Take my hand, We’re off to never-never land’. Metallica, Rise! Metaltoget buldrer løs igen torsdag.
I’ll Be Damned
Den halve times support tirsdag aften havde danske I’ll Be Damned vundet i Facebook konkurrencen ’Hvem skal spille support for Metallica’. De havde rigeligt at gøre med at fylde den store scene ud, hvor bandet var spredt for alle vinde på en al for lidt oplyst scene. Jeg havde gerne set, at Artillery eller Defecto havde fået tirsdags tjansen.
Lidt malurt i Metallica bægeret
’Take it or leave it’ fra en gammel heavy rockers betragtninger siden 1970’erne. Det er blot ment som et par gode råd efter mere end 666 koncert oplevelser gennem tiden med heavy bands.
1) Stop nu det der ligegyldige guitarsololir og bassolo ditto. Metallica fungerer bedst som band, hvor I alle høvler metal numre af sammen. Vi vil hellere have en sang mere på sætlisten.
2) Den scene i midten af salen tænkte jeg var meget cool, så alle kunne se fra alle sider, men det fungerer altså ikke i mit hoved. Der manglede den fælles band karisma som opnås, når et band står sammen på scenen og fælles spiller op til hinanden og ud til publikum. Der var for meget spredning af hele bandet under koncerten. Det fungerede, når Metallica samlede sig omkring Lars Ulrichs trommer på midten af scenen og spillede metal sammen med fælles headbanging.
3) Lars husk lige at sige noget på dansk til alle sine danske Metallica fans. Du plejer at kippe med dannebrog fra trommesættet. Det er sgu så hyggelig dansk.
4) Start til tiden, som var sat til ca. kl. 21.15, men først kom i gang 21.53. Man bliver sgu træt i bentøjet af at stå så længe og vi er jo flere, der er over 50 år. Jer selv inklusive.
Metallica sætliste
1. Hardwired
2. Creeping Death
3. For Whom the Bell Tolls
4. Wherever I May Roam
5. Welcome Home (Sanitarium)
6. Now That We’re Dead
7. Moth Into Flame
8. Orion
9. One
10. Master of Puppets
11. Fade to Black
12. Seek & Destroy
Ekstra
13. Whiplash
14. Nothing Else Matters
15. Enter Sandman
