KREATOR + SEPULTURA + SOILWORK + ABORTED
AMAGER BIO, KØBENHAVN
06.02.2017
Af Thomas Thomsen
Foto: john-son
”Fodbold er et enkelt spil: 22 mand jagter en bold i 90 minutter, og til sidst vinder Tyskland”. Noget i den stil, lyder et berømt citat fra den tidligere engelske landsholdsspiller Gary Lineker.
Hvor vil jeg så lige hen med det? For, hvad har fodbold lige med musik at gøre og i særdeleshed den hårdere del af slagsen.
Jo, ser I. Hvis mandag aften kunne transskriberes fra musik til fodbold – mellem de respektive nationer Tyskland, Brasilien, Sverige og Belgien – så var der ingen tvivl om, hvem der trak sig sejrrigt tilbage og kunne hæve trofæet sikkert i vejret.
Kreator kom, spillede og sejrede, i en grad der kunne sammenlignes med tyskernes udklassering af Brasilien under VM 2014 (7-1 hvis nogen skulle have glemt det).
For det var virkelig en udstilling af den magtforskel der var mellem Kreator på den ene side og Sepultura, Soilwork og Aborted på den anden side.
Om de tre sidstnævnte så havde slået det bedste fra deres præstationer sammen i en og skulle sammenlignes med Kreator – ja, så var der stadig klasseforskel.
Det siger dog mere om Kreators klasse end det siger om de andres mangel på samme. For de gjorde det alle tre godt. Kreator gjorde det bare langt bedre.
ABORTED
Men lad os skrue tiden tilbage til mandag aften kl. 18.00, da dørene til Amager Bio åbnede. Køen var lang. Rigtig lang. Lang som når butikkerne åbner op for udsalget 2. juledag med deres kø-tilbud, som man få dage forinden måtte betale dobbeltpris for.
Køen snoede sig ud til Øresundsvej med det resultat, at det ikke var alle der nåede inden døre i tide til, at kunne nå de første toner fra belgiske Aborted, som var første band på plakaten.
Ikke særlig godt planlagt. En anden gang – med al respekt for de frivillige der knokler røven ud af bukserne på stedet – skal der altså være lidt mere luft i tidsplanen mellem døråbningen og de første strofer lyder, så alle der er mødt til tiden kan nå inden for og få det hele med.
Det betød da også, at det var begrænset, hvad jeg nåede, at få hørt til det belgiske band. Men det jeg nåede var sgu i orden. Det var smæk på som når tæppebankeren luftes på en forårsdag.
SOILWORK
Ind på scenen træder en ung knægt, kan jeg vist godt tillade mig at sige i min alder. Målbevidst sætter han sig bag trommesættet og lader sin ene hånd glide gennem sideskillingen, som enhver svigermor vil være stolt over.
Navnet er Bastian Thusgaard. En ung vestjyde af oprindelse, som normalt huserer som tøndeslager i danske Dawn of Demise. Nu overtaget stikkerne efter Dirk Verbeuren mens han leger med de store drenge i Megadeth.
Om knægten kunne spille. Ja, for satan. Hurtigt og sikkert. Fik det hele til at se legende let ud, som om han havde spillet sammen med dem i evigheder.
Der var fuld fart på drengen. Det var tungt, hurtigt og lyden var i mine øre ganske fin.
Da det hele var slut hev en fan gennem 15 år fat i min arm – blidt men bestemt: ”For meget af det nye og for lidt af det gamle må du godt skrive”. Ja, hver sin smag og bare et tegn på, hvor vanskeligt det kan være, at stille publikum helt tilfredse uanset, hvad fanden man gør.
SEPULTURA
Sepultura. Det rigtige eller forkerte band. Hvad tæller mest? Det med brødrene Cavalera, eller uden? Ja, det kan der sikkert diskuteres længe over. Spørgsmålet er om der overhovedet er noget rigtigt eller forkert.
Men rigtigt var det, at Sepultura var på scenen i Amager Bio mandag aften. Rigtigt er det også, at de har en forsanger så enorm og skræmmende, at han bare skal stå på scenen for, at indgyde frygt. Rigtigt er det også, at sange som ”Refuse/Resist”, “Ratamahatta” “Roots Bloody Roots” kan få en sal til, at gynge frem og tilbage og gå i ekstase. Endelig er det også rigtigt, at ”Territory” ikke blev spillet mandag aften – hvorfor, kan undre mig – for det er i mine et af deres absolut bedste numre.
Et udpluk af numre fra deres seneste udspil Machine Massiah blev luftet og selv om numrene ikke – endnu – fanger på samme måde som de førnævnte klassikere, så var det okay.
Vokalmæssigt haltede det dog lidt og den fik ikke den rette plads i det samlede lydbillede.
KREATOR
I en uge, hvor opmærksomheden har været rettet mod Royal Arena og Metallica, var der måske ikke mange der ænsede Amager Bio og Kreator meget af det samme. Det bortset fra den skare der havde sørget for, at de røde lamper blinkede uden for bioen mandag aften.
Mange af dem som hørte Metallica i ugens løb, vil sikkert sige, at en aften med Kreator aldrig vil være det samme. Det har de jo sådan set ret i. Metallica er Metallica, og Kreator er Kreator.
Men hvor de samme måske vil påstå, at Metallica – selv på en dag, hvor de er ramt af sygdom – vil kunne efterlade Kreator som et middelmådigt band, så tager de grundigt fejl.
For Metallica var sådan set et godt stykke fra at kunne nå Kreator til sokkeholderne i, hvordan man leverer et show med TRYK på fra start til slut og uden slinger i valsen – selv hvis du tager Metallicas genopstandelse tirsdag aften med i betragtningen.
Ikke noget med ligegyldige guitar- og bassoloer. Der var kun et der talte, og det var det musikalske aftryk, som de har sat gennem tiden.
Eins, twei, drei, vier og så ellers speederen i bund og fuld fart frem, som var det en tur ned af den tyske autobahn.
Ja, jeg kom sgu til at tænke på den første gang jeg kastede mig ud i, at køre ned gennem Europa med et italiensk feriemål som destination. Der hvor man tror, at man kan nøjes med at køre 140 km/t i midtersporet, for blot at se den lille plet i bakspejlet i løbet af splitsekund blive faretruende stor. Så meget fart havde Kreator på og så lige lidt mere.
Hvis det her ikke var det bedste koncert, der blev præsteret inden for dette kongerige indtil videre i år, så kald mig Mads.
Der var ikke et nummer der faldt igennem. Der var ikke et eneste tidspunkt, hvor man tænkte, så spil dog noget andet end det I gør. Der var ikke et tidspunkt, hvor man blev grebet af kedsomhed.
”Hordes Of Chaos” sparkede aftenen godt og grundigt i gang, fulgt op af ”Phobia”. Og så var den aften ligesom i gang.
Uskyldige sangtitler som “Satan Is Real”, ”Gods Of Violence”, ”Total Death”, ”Phantom Antichrist”, ”Enemy Of God”, ”Extreme Aggression”, “Violent Revolution” og ”Pleassure To Kill”, var bare et udpluk fra en aften, som ville have fået enhver kristen organisation til at bede om hjælp fra de højere magter.
Generelt er lyden i Amager Bio god. Men da Kreator bragede derudaf med deres tonstunge march ned gennem sætlisten var den ikke bare god – den var EMINENT.
Der var tysk disciplin hele vejen igennem. Når publikum blev bedt om, at de dele sig i to – ja, så gjorde de det. Og når publikum blev bedt om, at brage imod hinanden i den ene Wall Of Death efter den anden, så gjorde de det.
Kreators triumftog rullede forbi København og det tog må meget gerne vende tilbage igen snarest muligt.
Kreator var i en liga for sig mandag aften og hvis det ikke skal gå hen og blive årets koncert på dansk grund i 2017, så skal de øvrige kollegaer tage sig alvorligt sammen.
Det spillede de:
Aborted:
Divine Impediment
Cadaverous Banquet
Meticulous Invagination
Necrotic Manifesto
Hecatomb
Coffin Upon Coffin
Termination Redux
Threading On Vermillion Deception
Bit By Bit
Soilwork:
The Ride Majestic
Nerve
Rise Above The Sentiment
Bastard Chain
The Living Infinite I
The Chainheart Machine
Two Lives Worth Of Reckoning
Late For The Kill, Early For The Slaugther
Stabbing The Drama
Sepultura:
I Am The Enemy
Phantom Self
Choke
Desperate City
Alethea
Sworn Oath
Inner Self
Resident Parasites
Refuse/Resist
Arise
Ratamahatta
Roots Bloody Roots
Kreator:
Choir of the Dammed (bånd)
Hordes Of Chaos
Phobia
Satan Is Real
Gods Of Violence
People Of The Lie
Total Death
Mars Mantar (bånd)
Phantom Antichrist
Fallen Brother
Enemy Of God
From Flood Into Fire
Apocalypticon (bånd)
World War Now
Hail To The Hordes
Extreme Aggression
Civilization Collapse
Ekstra:
The Patriarch (bånd)
Violent Revolution
Flag Of Hate
Under The Guillotine
Pleassure To Kill
