ANGELCORPSE + DEGIAL + VORUM + PHRENELITH
PUMPEHUSET, KØBENHAVN
26.02.17
Af Søren Willatzen
Foto: Christian Edgecrusher
Søndag d. 26 Februar var dagen, hvor København fik revet 4 nye røvhuller. Angelcorpse var for første gang forbi København og de havde svenske Degial samt Vorum fra Åland. Dertil var Pumpehuset så flinke at invitere lokale Phrenelith til at fuldende aften. Jeg tror, at jeg taler for stortset alle den aften, når jeg siger, at dette var en virkelig god koncertoplevelse for så få penge. Ingen af navnene på plakaten kan anses for at være meget mere end kult i metalverdenen, men uanset hvad tiltrak de omtrent så mange, som da Annihilator og Mason spillede i November sidste år. Det eneste, som så ofte trækker ned ved Pumpehusets lille scene, er det lidt primitive lysshow og at specielt dybe growls drukner i musikken. Men der slutter det negative også!
Først på scenen havde vi danske Phrenelith, som udviste erfaring og god variation i deres repetoir. Det var tydeligt, at de alle beherskede deres instrumenter godt, samt havde nogle gode sange forberedt til aftenen. Der var ikke meget show over det, men Phrenelith lod hellere musikken tale, hvilket egentlig var nok til at komme med et godt show. Igen – David Torturdøds vokal havde en tendens til at drukne lidt i musikken og bassen skar måske ikke helt så godt igennem, men af hvad man hørte, så passede det hamrende godt. I bund og grund var det en død solid optrædelse. Hvis I har en mulighed for at se Phrenelith til en koncert, så skal den tages. Jeg er i hvert fald solgt.
Efter en øl med min gode kammerat og ca. 20 minutter kommer Ålandske Vorum på scenen. I en form for corpsepaint i sort og grå går fennosvenskerne på scenen og leverer mindst ligeså god dødsmetal, som danskerne gjorde for få minutter siden. Jeg havde ikke rigtig haft chancen for at høre Vorum før koncerten, men det gjorde absolut intet – fordi det var tydeligt efter få sekunder, at dette var ikke dit standard dødsmetal band. Med en original mix af den svenske og finske døds metal, samt Incantation inspireret atmosfære opnår de en ret så unik og voldfed lyd. Vokalen var lidt højere end hos Phrenelith, lidt mere a la Van Drunen, men passede rigtig godt til musikken. Denne form for ’old school death metal’ tilbedelse kan måske være lidt for meget for nogle, men i det tilfælde skulle man nok have taget til en helt anden messe.
Igen blev der skiftet udstyr og med flere øl i systemet var folk parate til svenske Degial. Noget af det første man ligger mærke til, er at forsangeren og guitaristen fra Vorum, Jonatan Jonassen, kommer på scenen igen, men denne gang med en bas i hånden. Degial spiller en dødsmetal i samme form, men dog med en lidt anderledes stilart og en mere traditionel sort-hvid corpsepaint. Incantation er blevet skiftet ud med Morbid Angel som hovedinspiration, men de svenske rødder sætter sig stadig fast i musikken. Specielt trommerne har så mange blast beats, at det virker helt ustoppeligt. Degial kastede os alle ind i kaos den aften. Folk nød åbenlyst koncerten herunder undertegnede og efter Phrenelith, Vorum og Degial var jeg helt klart til Angelcorpse.
Med en ny øl i blodet og begæret som taget fra en ulv var jeg klar til Angelcorpse. En lidt akavet soundcheck forekom før bandet spillede, hvilket undrede mig lidt, siden ingen andre bands havde gjort det den aften. Dog var nok for alles bedste, fordi Angelcorpse havde i den grad den bedste balance mellem klare vokaler, gennemtrængende bas og guitar, samt trommer som ikke overdøvede alt andet. Lige fra starten smadrede amerikanerne os med deres ultra aggressive dødsmetal og det varede lige til slutningen. Med kaotiske solospil og Pete Helmkamps signatur vokal samt gennemsmadrede trommer ledte de Pumpehuset ind i mørket. Sange som ’Wolflust’, ’Christhammer’, ’Black Solstice’ og naturligvis ’Stormgods Unbound’ sikrede i hvert headbanging fra de 3 første rækker og Angelcorpse viste netop, hvorfor de kunne være hovednavnet over tre andre suværene dødsmetal bands.
Alt i alt, så forlod jeg Pumpehuset i meget godt humør – dog uden en Angelcorpse trøje, som jeg havde håbet på at skaffe. Det skal siges, at alle med en interesse i klassisk dødsmetal burde tage ind og se bare ét af disse fire bands, hvis muligheden opstår – ingen af dem skuffer!
